Handelsbanken: Vi bød ikke på Amagerbanken

”En strategisk helhedsbetragtning”. Sådan forklarer direktør for Handelsbanken i Danmark, Frank Vang Jensen, hvorfor banken ikke bød på Amagerbanken.

”Vi har vurderet muligheden for at købe, men valgte ikke at lægge et bud,” siger Frank Vang Jensen til FinansWatch

Hvorfor ikke?

”Det er en strategisk helhedsbetragtning, hvor vi vurderer mange parametre. Ud fra det valgte vi så ikke at lægge et bud,” siger han.

Men hvad var de væsentligste bevæggrunde?

”Det lader vi blive i banken, men vi kan bare sige, at vores samlede vurdering altså endte med, at vi ikke ønskede at byde,” siger Frank Vang Jensen og forklarer, at bankens hovedfokus er organisk vækst.

”Vi har en god forretning i Danmark og vi vil vokse videre gennem vores 54 filialer og etablere nye,” siger han til FinansWatch.

Prisen ser ellers lav ud?

”Det ved jeg ikke, men køber har vel vurderet det er den rigtige pris. Men jeg har ingen kommentarer til prisen”.

Hvad med den kundemasse man skulle overtage? Var den grundlæggende sund, eller var der også overraskende usunde elementer i den?

”Det har jeg ingen kommentarer til. Vi har forholdt os til, at banken var til salg, og vi ville ikke lægge et bud”.

Men var I i datarummet og kigge banken efter i bøgerne?

”Jeg vil ikke komme med nærmere detaljer om processen,” siger Frank Vang Jensen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også