Bankerne kunne selv have fundet en løsning på Amagerbankens problemer og på den måde undgået, at der nu er opstået den historiske situation, at indskyderne taber penge i Danmark, mener direktøren for Finansiel Stabilitet, Henrik Bjerre-Nielsen.

Sektorens afgørende hovedpine efter krakket i landets niendestørste bank er, hvordan kreditvurderingsbureauerne og de udenlandske investorer, som skyder lån og kapital ind i den danske banksektor, vil reagere på, at der nu for første gang under finanskrisen på det europæiske kontinent er indlånere, som taber penge.

En situation, der opstod på Island, men ikke i f.eks. Irland, hvor problemerne for bankerne i lang tid har tårnet sig op.

Bankerne kunne støtte

"Hvis bankerne er bekymrede, var der mulighed for, at de selv gik ind og støttede Amagerbanken," siger Finansiel Stabilitets direktør, Henrik Bjerre-Nielsen, der på grund af sine statsgarantilån til Amagerbanken kan tabe op til 5,6 mia. kr. af statens penge på krakket.

"Lovgrundlaget under bankpakke III giver ikke mulighed for, at vi kunne understøtte Amagerbanken med f.eks. kapital. Så skulle vi have ændret lovgivningen om bankpakke III, der jo har opbakning fra alle partier undtagen Enhedslisten," siger Henrik Bjerre-Nielsen, der officielt blev orienteret om bankens forestående kollaps fredag, men som allerede inden kendte til bankens problemer via Finansiel Stabilitets repræsentanter i bankens bestyrelse.

Penge eller garanti

Henrik Bjerre-Nielsen mener, at banksektoren enten kunne have skudt penge ind som kapital i Amagerbanken eller have givet en generel garanti for indskyderne.

Det er under hans ledelse i Finansiel Stabilitet, at der er blevet udstedt 200 mia. kr. i statsgarantier for lån til banksektoren. Det er således hans ansvar, at Amagerbanken fik bevilget 13,5 mia. kr. i statsgarantier, hvoraf de 5,6 mia. kr. nu ser ud til at være tabt.

Det beløb svarer præcis til de renteindtægter, som Finansiel Stabilitet står til at få ind i de tre år, som statsgarantierne løber. Så denne midlertidige hjælpeordning står altså til at give et dundrende underskud for staten, hvis flere banker i den kommende tid opgiver ævred.

Fortryder intet

Alligevel fortryder Henrik Bjerre-Nielsen ikke, at han bevilgede statsgarantien til Amagerbanken:

"Det er altid nemmere at se sådan noget bagefter, men vi stillede de strengeste krav af alle til Amagerbanken."

Ifølge Henrik Bjerre-Nielsen blev Amagerbanken bedt om at have en kapitaloverdækning på 50 pct. i forhold til solvenskravet, mens andre banker, der fik en garanti, kunne nøjes med 33 pct. i overdækning.

Samtidig krævede Finansiel Stabilitet magt i Amagerbankens bestyrelse, og at den eksisterende ledelse i den skandaleramte bank blev udskiftet. I alt blev der stillet strengere krav til halvdelen af de 63 banker, som har fået statsgarantier i Finansiel Stabilitet. Det gælder f.eks. Alm. Brand Bank. Denne situation udløste en kapitaludvidelse for nylig i den pressede bank- og forsikringskoncern.

Flere tab er mulige

Med de mange strengere garantier i baghovedet vil Henrik Bjerre-Nielsen ikke udelukke, at der kan komme flere tab på statsgarantierne fra bankkrak.

"Man skal aldrig udelukke flere tab, og man skal huske, at der er tale om statsstøtte, fordi disse garantier blev givet på et tidspunkt, da ingen andre på samme vilkår ville yde lån til de berørte pengeinstitutter," siger han.

Når Amagerbanken skal afvikles, kommer det til at foregå som vanligt i Finansiel Stabilitet.

Her forventer Henrik Bjerre-Nielsen, at der er fundet en køber til de sunde dele af banken i løbet af de kommende tre måneder.

Men allerede nu står det klart, at det tegner til at blive en meget dyr omgang at afvikle Amagerbanken.

For ifølge en en foreløbig vurdering fra et værdiansættelsesråd med Danske Bank-topchef Peter Straarup i spidsen er hele 15 mia. kr. i alt tabt i Amagerbanken som følge af kollapset, der jo blev udløst af mere beskedne 3 mia. kr. i nedskrivninger, der sendte Amagerbanken ned under solvenskravet.

Finansrådet havde i går ingen kommentarer til sagen, men henviste til Amagerbankens bestyrelsesformand, Niels Heerings, kommentarer i sagen, hvor bl.a. frygten for retssager fra aktionærerne blev brugt som begrundelse for, at alle redningsaktioner mislykkedes trods dialog med både sektoren og staten.

EU-beslutning

Finansrådsformand og Danske Bank-direktør Peter Straarup havde mandag følgende kommentar til, hvorfor ingen redningsmanøvrer blev gennemført og indskyderne nu ser ud til at have tabt penge:

"Det er jo den vej, at den europæiske intention bevæger sig. Man ønsker, at det er den måde, man griber bankkrak an på, at seniorkreditorer kan få tab. Det er en EU-beslutning."