Amagerbankens kunder siver langsomt væk

Flere danske banker melder ud, at de oplever et stigende pres i filialerne, hvor kunder i Amagerbanken henvender sig med ønsket om at skifte bank.
Foto: Uffe Frandsen
Foto: Uffe Frandsen

Søndag aften smed Amagerbanken håndklædet i ringen. Tirsdag morgen har bankens kunder bevæget sig ud i stormvejret og besøger andre banker i håbet om, at de kan flytte deres bankforretning bort fra den nu krakkede bank. Det skriver borsen.dk.

Det vel og mærke selvom folk, der har indlån på under 750.000 kr. ikke har noget at frygte ved at fortsætte som kunde i Amagerbanken.

Stigende antal henvendelser

”Der har været flere filialdirektører, der har meddelt, at de oplever et stigende antal henvendelser fra kunder i Amagerbanken. Det er særligt i de områder, hvor Amagerbanken har mange kunder, herunder blandt andet vores filial i Fields, Østerbro, Frederiksberg og i city,” siger Mikkel Jørnvil Nielsen, kommunikationschef i Handelsbanken.

Også Nordea kan mærke, at noget er forandret.

Ingen forskelsbehandling

"Vi mærker en lidt højere aktivitet i de her dage, end vi er vant til, selvom vi normalt også får en lang række henvendelser på daglig basis,” siger Claus Christensen, informationschef i Nordea.

Begge banker understreger, at de kunder, der måtte ønske at forlade Amagerbanken, ikke skal forvente forskelsbehandling, blot fordi de kommer fra den nu krakkede bank.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også