Interessekonflikt giver udskiftning i Alm Brands bestyrelse

Bestyrelsesmedlem i Alm. Brand Tage Benjaminsen forlader Alm. Brands bestyrelse på grund af interessekonflikter.

Bestyrelsesmedlem i Alm Brand Tage Benjaminsen har tirsdag valgt at trække sig fra bestyrelsen på grund af mulige interessekonflikter. Det skriver Alm Brand i en selskabsmeddelelse.

"Tage Benjaminsen har dags dato valgt at udtræde af bestyrelsen for Alm. Brand A/S og for Alm. Brand Bank A/S, idet han har vurderet, at der er risiko for en interessekonflikt i forhold til hans øvrige forretningsmæssige aktiviteter," skriver selskabet uden at komme nærmere ind på, hvad disse interessekonflikter kunne indebære.

Tage Benjaminsen er adm direktør i Benjamin Invest ligesom han er bestyrelsesmedlem i flere ejendomsselskaber med navnene Kristensen Partners I, III, IV og Kristensen Management.

Alm Brand beklager Tage Benjaminsens farvel, og takker for indsatsen i bestyrelsen, fremgår det af meddelelsen, som ikke afslører noget om, hvem der skal afløse det afgående bestyrelsesmedlem.

Tage Benjaminsen har været medlem af Alm Brand Banks bestyrelse siden april 2011 og af Alm Brands bestyrelse siden april 2010.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også