Alm. Brand Bank smider formanden på porten

Alle landbrugskunder skal afvikles i Alm. Brand Bank. Det gælder dermed også bestyrelsesformanden og et mening bestyrelsesmedlem, der må finde ny bank.

I fremtiden Alm. Brand Bank, er der ikke plads til landbrugskunder. Det slog bestyrelsesformand Jørgen Hesselbjerg Mikkelsen fast ved generalforsamlingen i oktober 2010.

"Jeg skal være ærlig og sige: Vi er ikke i landbrugssektoren fremover. Det er ikke sådan, at man i morgen skal finde sig et nyt pengeinstitut, men vi vil signalere til vores landbrugskunder, at de skal finde sig et andet pengeinstitut. Det sker ikke over et kvartal eller to, men over en årrække," sagde Jørgen Hesselbjerg Mikkelsen dengang.

Beslutningen om at slanke udlånsbogen ved at afvikle de landbrug, der tilsammen udgør 1,2 mia. kr. i udlån, får en pudsig sideeffekt for bestyrelsesformanden.

Også mening medlem skal ud

Jørgen Hesselbjerg Mikkelsen er nemlig selv gårdejer, og der er ingen undtagelser for beslutningen om at afvikle langbrug, bekræfter kommunikationsdirektør Susanne Biltoft over for FinansWatch.

”Afviklingen gælder for alle bankens kunder i de pågældende områder - og således også for koncernens bestyrelsesmedlemmer,” skriver hun i en mail til FinansWatch.

Ud over formand Jørgen Hesselbjerg Mikkelsen, får beslutningen også konsekvens for bestyrelsesmedlem Per Frandsen, der er godsejer ved siden af bestyrelsesposten.

Forsætter i bestyrelsen

Afviklingen som kunder får dog ingen konsekvens for bestyrelsesposter, og både Jørgen Hesselbjerg Mikkelsen og Per Frandsen fortsætter derfor bestyrelsesarbejdet.

Landbrugskundernes exit er del af bankens langsigtede strategi, forklarer kommunikationsdirektør Susanne Biltoft.

"Alm. Brand har fastlagt en strategi for banken, hvor vi fremadrettet vil fokusere på at være en privatkundebank med lav risiko samt have aktiviteter indenfor Markets og Asset Management samt leasing. Det betyder, at vi over en årrække vil afvikle bankens øvrige udlånsportefølje - herunder udlån til landbruget."

I februar forklarede hun det således til Landbrugsavisen:

"Med den størrelse, som Alm. Brand Bank skal have fremadrettet, ville det være en meget stor udlånsportefølje, som vi ville have på én sektor, hvis vi skulle fortsætte med landbruget. Og det har vi ikke nok kompetencer til."

Alm. Brand er klar til opkøb

Søren Boe indtager bundplacering i direktør-rating

Søren Boe: Jeg har stadig gejsten

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også