PKA lægger stemmer på generalforsamlinger frem

Fremover kan offentligheden få indblik i, hvad PKA stemmer på generalforsamlingerne, hvor pensionsselskabet er aktionær. ATP er på vej med lignende tiltag, mens MP Pension allerede har en online database. Det skriver Børsen (opdateret).
Peter Damgaard Jensen, adm. direktør i PKA. | Foto: Charlotte De La Fuente
Peter Damgaard Jensen, adm. direktør i PKA. | Foto: Charlotte De La Fuente

(opdateret med Pædagogernes Pension i nederste afsnit)

PKA giver nu sine pensionsopsparer og den øvrige offentlighed fuldt indblik i, hvad pensionsselskabet stemmer på de generalforsamlinger, hvor PKA er aktionær. Formålet er at vise omverden, hvordan PKA forsøger at påvirke de selskaber, som pensionsselskabet er medejer af. Det skriver Børsen.

"Den her platform giver mulighed for at gå ind og se, hvad vi har stemt på generalforsamlinger. Det er næste skridt i forhold til, at vi siger, at vi gør noget. Nu kan man se, hvordan vi gør det," siger Peter Damgaard Jensen, adm. direktør i PKA, der har en formue på omkring 250 mia. kr.

Hos Verdensnaturfonden, WWF, kalder direktør John Nordbo det for en ”super spændende udvikling”, og han forudser, at der fremover vil komme mere fokus på pensionsselskabernes ageren, og at dette også kan blive en konkurrenceparameter.

ATP er på vej med et lignende tiltag, og hos MP Pension kan man allerede slå op i en online database og se, hvad pensionskassen har stemt på generalforsamlinger.  Danica og PFA Pension fortæller til Børsen, at man kan ringe og få at vide, om og hvad der er blevet stemt på en generalforsamling.

Pædagogernes Pension har efterfølgende oplyst til FinansWatch, at pensionskassen faktisk var den første herhjemme til at offentliggøre stemmeafgivning. 

Watch Mediers nye engelsksprogede medie om kapitalforvaltning, AMWatch, har netop behandlet emnet om gennemsigtighed i pensionskassers stemmeafgivelse i sit seneste nyhedsbrev. Læs mere på hjemmesiden her.

Orkanen Harvey skyller kvart milliard ud af danske sygeplejerskers pension 

PKA investerer sig ud af tomgang i kontorejendomme 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også