Norsk forsikringskoncern tjener mere end ventet

Det norske forsikringsselskab Storebrand har på trods af lidt færre indtægter løftet sin indtjening i årets første kvartal og samtidig overgået analytikernes forventninger.
RITZAU FINANS

På bundlinjen lander Storebrand i de første tre måneder af 2017 et resultat før skat på 573 mio. norske kr., hvilket var højere end de 510 mio. norske kr., som analytikerne ifølge SME Direkt havde ventet.

Overskuddet var også en del højere end de 420 mio. norske kr., der blev hentet hjem i første kvartal 2016.

Fremgangen skyldes ikke større indtægter, da de faldt til 1019 mio. norske kr. i første kvartal 2017 fra 1052 mio. norske kr. i samme periode året før.

Til gengæld har en bedring i forsikringsresultatet til 275 mio. norske kr. fra 219 mio. norske kr. bidraget positivt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også