Formandskandidat i Tryg siger op i Siemens

Den forventede efterfølger for Jørgen Huno Rasmussen i Tryg, Jukka Pertola, stopper som chef i den danske del af Siemens. 
Foto: Siemens, pressefoto.
Foto: Siemens, pressefoto.
RITZAU FINANS

Siemens skal på jagt efter en ny direktør til selskabets danske forretning, da direktøren gennem 15 år, Jukka Pertola, har sagt sit job op.

Finnen har været i Siemens siden 1984 og været direktør for den danske forretning siden 2002. Han stopper ved udgangen af regnskabsåret i september, hvorefter han fremover vil fokusere på bestyrelsesarbejde.

Jukka Pertola er formand for bestyrelserne i medicinalselskabet Leo Pharma og satellitvirksomheden Gomspace - og blandt andet medlem af bestyrelserne i Cowi og Delta.

Desuden har han kurs mod bestyrelseslokalet i Tryg, der i første omgang vil have ham ind i bestyrelsen her til foråret, hvorefter det er planen, at han skal afløse Jørgen Huno Rasmussen som formand, når han stopper i 2018.

Siemens har endnu ikke fundet en afløser for Jukka Pertola.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også