Regnskab: Alm. Brand opjusterer igen

Kvartalsregnskabet hos Alm. Brand giver plads til en lille opjustering efter gode resultater i skadesforsikringen og ekstraordinære afløbsgevinster.
Søren Boe Mortensen, Alm. Brand | Foto: PR
Søren Boe Mortensen, Alm. Brand | Foto: PR

Alm. Brand er kommet godt fra land i 2015. Koncernen opjusterede i slutningen af april sine forventninger efter ekstraordinære afløbsgevinster. Og nu opjusterer koncernen igen i sit kvartalsregnskab.

Efter tre måneder med et overskud på 202 mio. kr. venter koncernen nu et samlet resultat på 350-450 mio. kr. Dermed er forventningsspændet løftet med 50 mio. kr.

"Resultatet i Skadeforsikring har været begunstiget af en ekstraordinær afløbsgevinst i årets første kvartal. Herudover har vi set et godt skadeforløb både for storskaderne og på den underliggende forretning. Derfor opjusterer vi det forventede resultat for skadeforsikring med yderligere 50 mio.kr. i forhold til udmeldingen i april. Præmievæksten har været som forventet og afspejler den stigende konkurrence," siger adm. direktør i Alm. Brand Søren Boe Mortensen i en meddelelse.

Indtægterne er på linje med første kvartal sidste år på 1,997 mia. kr. Der er en fuldstændig flad udvikling i bruttopræmierne i skadesforskringen, som er kerneforretningen. Her ligger omsætningen på 1,241 mia. kr.

Erstatningsudgifterne falder fra 1,1 mia. kr. til 723 mio. kr., hvilket vidner om en mild vinter. Det giver en fremgang i det forsikringstekniske resultat fra 135 mio. kr. til 245 mio. kr.

Afløbsresultatet er som nævnt ekstraordinært højt på 125 mio. kr. mod 29 mio. kr. for et år siden. Det skyldes en ny model for hensættelser, som har frigivet en række af hensættelserne.

Forsikringsnøgletaller combined ratio opgøres typisk inklusiv afløbsgevinster. Tallet udtrykker, hvor stor en procentdel af bruttopræmierne, som går til erstatninger og omkostninger. Alm. Brand er hjulpet af sine afløb og får en ratio på 80,1. Korrigerer man for afløb er tallet 90,2.

Alm. Brand opjusterer forventningerne 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også