Regnskab: Topdanmark rammer analytikernes forventninger

Årsregnskabet fra Topdanmark var en spids bedre, end koncernen selv forventede, men til gengæld var det næsten præcis magen til analytikernes forventninger.

Landets næststørste forsikringsselskab Topdanmark præsenterer et årsregnskab, som har en smule fremgang i forhold til 2013.

Bundlinjen efter skat hedder 1,56 mia. kr. mod 1,47 mia. kr. i 2013.

Koncernen havde sat forventningerne på 1,35-1,45 mia. kr. Analytikerne havde forventet en bundlinje i fjerde kvartal på 302 mio. kr. ifølge konsensusestimater fra SME Direkt. Her ramte Topdanmark 304 mio. kr.

Topdanmark kom igennem 2014 med en combined ratio på 86. Nøgletallet viser, hvor stor en procentdel af bruttopræmierne, som går til erstatninger og omkostninger. Tallet var 91,5 i 2013.

Forsikringskoncernen har vækst på toplinjen. Præmierne stiger med 2,6 pct. i skadesforsikring til 9,1 mia. kr. og med hele 26,7 pct. i livforsikring, som nu udgør 4,4 mia. kr. De stigende indbetalinger skyldes primært engangsbetalinger, som stammer fra kunder, der flytter større depoter ind hos Topdanmark Liv.

Topdanmark sænker sine vækstforventninger til 2015, fordi der var været en afgang af kunder.

”Vi har konkurrencedygtige priser, og lønsomheden er generelt på plads. Men på markedet for større virksomheder og Industri har vi dog ved årsskiftet haft en del afgang af kunder, der ikke var lønsomme. Det skaber et hul på toplinjen, og derfor er forventningen til væksten i 2015 justeret ned fra 1-2 % til omkring 0 %,” siger adm. direktør i Topdanmark Christian Sagild i en meddelelse.

Top hæver forventninger til indtjening - venter mindre vækst

 

 

Opdateret

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også