Rejseforsikringer stiger i pris

Forsikringsselskaberne har siden august hævet prisen på rejseforsikringer og har tilsvarende øget dækningen, efter den offentlige sygesikring sænkede dækningen.

Der findes som bekendt ingen gratis frokost. Og landets forsikringsselskaber har siden august øget dækningen på rejseforsikringerne, hvilket også betyder en prisstigning, skriver Berlingske.

Den offentlige sygesikring har siden august givet en markant lavere dækning i udlandet, hvilket alle landets toneangivende forsikringsselskaber har valgt at kompensere for med yderligere dækning til kunderne. Regeringen ventede selv at spare 80 mio. kr. på den mindre dækning, og det betragter branchen som et minimum for, hvad forbrugerne nu må betale yderligere.

"De 80 mio. kr. er jo regulære skadesomkostninger. Oveni det kommer der selvfølgelig noget administration og så videre, så det egentlige beløb er formentlig markant større," siger Dan Laursen, salgs- og marketingdirektør i Europæiske ERV til Berlingske Business.

Ifølge avisen har flere selskaber samtidig ændret dækningen, så skiferier nu er en tilvalgsforsikring.

FinansWatch skrev i marts sidste år, at de fleste selskaber ventede prisstigninger.

Prisstigning på rejseforsikring lurer forude 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også