Engelsk finansminister: Pensionsselskaber kan ikke rådgive loyalt

Den engelske finansminister vil give alle englædere gratis pensionsrådgivning. Men de kommercielle pensionsselskaber må ikke være med som rådgivere.

England står over for sin største omvæltning af pensionssystemet. Derfor vil den engelske finansminister George Osborne sikre alle borgere ret til en uafhængig rådgivning om pensionsopsparingen - og rådgivningen må ikke gives af pensionsselskaberne, skriver Financial Times.

Det engelske pensionssystem har været under pres, fordi en del af pensionsløfterne har været underfinansierede. Nu vil ministeren slippe pensionerne løs, så man kan hæve sin opsparing kontant og gøre med den, hvad med lyster. For at det ikke skal ende med en række pensionister uden opsparing, kan man altså få rådgivning på statens regning.

Pensionsselskaberne havde tilbudt selv at træde til med vejledning, men den skal gives en selskaber, der ikke selv har økonomisk interesse i rådgivningen, har George Osborne ifølge Financial Times besluttet.

Ifølge ministeren ville der simpelthen ikke være den nødvendige tillid til rådgivningen, hvis den blev givet af pensionsselskaberne selv.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også