Regnskab: Topdanmark overrasker og opjusterer

Topdanmarks regnskab for første kvartal er bedre end analytikernes forventninger, og koncernen opjusterer sine forventninger.

Landets næststørste forsikringsselskab Topdanmark er kommet bedre igennem årets tre første måneder, end analytikerne havde forventet.

Forsikringsnøgletallet combined ratio, der udtrykker forholdet mellem præmieindtægter, omkostninger og skadeserstatninger, endte på 92 eksklusive afløb i første kvartal mod 93,9 i Q1 sidste år. Altså tjente Topdanmark 8 kr. pr. 100 kr. i præmier på den rå forsikringsdrift.

Combined ratio inkl. afløb blev på 89,5.

Resultatet efter skat blev 418 mio. kr. mod 505 mio. kr. året før. Tilbagegangen skyldes, at der sidste år var en ekstraordinær indtægt fra skyggekontoen i livsforsikringen på 136 mio. kr.

Præmievæksten i skadesforsikring var 3,4 pct.

Topdanmark Liv bidrog med 74 mio. kr. til bundlinjen, hvilket var 135 mio. kr. lavere end sidste år, som dog skyldes den omtalte indtægtsførsel fra skyggekontoen sidste år.

Investeringsafkastet blev 278 mio. kr., hvilket var en forbedring på 27 mio. kr.

Resultatet, der er bedre end analytikernes forventninger på 301 mio. kr. efter skat, får Topdanmark til at løfte forventningerne. Tilbagekøbsprogrammet øges med 200 mio. kr. til nu samlet 1,9 mia. kr.

"Den modelmæssige resultatprognose for 2014 opjuste­res fra 950-1.050 mio. kr. til 1.150-1.250 mio. kr. efter skat og eksklusive afløbsresultat i 2.-4. kvartal 2014," skriver Topdanmark i regnskabet.

Opdateret

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også