Tryghedsgruppen åbner for medlemsudbytte

Hovedaktionæren i Tryg åbner nu døren på klem for, at medlemmerne kan få en kontant bonus - i stedet for at hele overskuddet uddeles til almennyttige formål.
Foto: Lars Krabbe
Foto: Lars Krabbe

I årevis har der været kamp om pengetanken i Tryghedsgruppen, der ejer 60 pct. af Tryg Forsikring. Nu åbner bestyrelsen for, at medlemmerne kan få direkte del i overskuddet, skriver Berlingske.

Tryghedsgruppen har siden børsnoteringen af Tryg i 2005 uddelt sin løbende overskud på investeringer igennem binavnet Trygfonden. Mens medlemmerne i Tryghedsgruppen - og dermed også ejerne - ikke har fået noget afkast. Medlemmerne er forsikringstagere i Tryg og Nordea Liv & Pension.

Nu åbner bestyrelsesformand Jørgen Huno Rasmussen for, at der alligevel kan sendes en sum penge tilbage til medlemmerne.

"Vi har fra bestyrelsens side indledt en debat internt i vores repræsentantskab om mulighederne for at lave en bonusordning, hvor en del af det direkte årlige udbytte fra Tryg kanaliseres videre til medlemmerne. Så der er ikke tale om en udlodning af formuen. Vi har jo tidligere sagt, at en væsentlig udlodning vil hindre, at man kan fortsætte med at være en god ejer af Tryg, og det vil også hindre TrygFondens aktiviteter i den form og på det niveau, som vi kender det i dag," siger Jørgen Huno til Berlingske.

Trygs aktiekurs er steget markant over de seneste år, hvilket har fået pengekassen i Tryghedsgruppen til at bugne. Samtidig har Tryg hævet priserne på flere forsikringsprodukter med store overskud til følge. Det har sat fut i debatten om, hvad der tjener medlemmerne i Tryghedsgruppen bedst. Som kunder i selskabet skal de betale til det store overskud, som de ikke får del i direkte. Med en form for udbytte vil kunderne blive kompenseret, når overskuddet er tilstrækkelig stort.

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også