Pensionskasser vil have fingre i medlemmernes strejkekasser

En række danske pensionskasser nøder i øjeblikket deres medlemmer for at få lov til at passe på pengene i fagforbundenes strejkekasser. Det skriver Økonomisk Ugebrev.

Danske pensionskasser har indledt en kamp om muligheden for at forvalte det tocifrede milliardbeløb, der ligger i medlemmernes strejkekasser.

Det skriver Økonomisk Ugebrev.

For nuværende ligger strejkepengene hos fagforbundenes bankforbindelser, men pensionskasserne mener altså, at de vil være bedre til at få pengene til at yngle.

Dog er der nogle praktiske vanskeligheder, der skal forhandles på plads først. De fleste høje afkast kommer nemlig af penge, der er investeret langsigtet, men strejkekasserne skal være tilgængelige med nærmest dags varsel.

"Vi er i gang med at gøre os de samme overvejelser. Det kunne være en god ide at købe den ekspertise, der allerede ligger i vores pensionsselskab Pensam. De har haft nogle rigtigt gode resultater i de senere år. I sidste ende handler det jo om at få det største afkast, så vi kan holde længere i tilfælde af konflikter. Vi skal bare overbevises om, at de kan håndtere det faktum, at vi kan få brug for at komme til pengene på kort sigt,” siger forbundsformand Dennis Kristensen fra FOA, som også er næstformand i bestyrelsen i Pensam, til Økonomisk Ugebrev.

Andre pensionsselskaber der prøver at få lov til at forvalte strejkepenge er Skandia og Unipension, skriver Ugebrevet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også