Avis: Nyt lavprisselskab dumper på pris

Det internetbaserede forsikringsselskab Next Forsikring, som i efteråret lancerede sig selv som branchens billigste, er langt fra konkurrencedygtige på netop prisen, viser en undersøgelse prisportalen Comparo har foretaget for Børsen.

De lancerede sig selv som det nye prisvenlige alternativ på forsikringsmarkedet, men en analyse af priser på prisportalen Camparo viser, at Next Forsikring kun er blandt de tre billigste hver 20. gang brugerne søger på bilforsikringspriser. Det skriver Børsen.

Direktør i Next Forsikring Pelle Martin Smidt mener dog, at det er som det skal være. Selskabet er nemlig ikke interesserede i at have kunder, som udelukkende har en bilforsikring, idet de som regel er dårlige kunder. Han mener, at Comparos undersøgelse er misvisende, fordi den ikke medtager samlerabatter.

"Jeg har en fornemmelse af, at vi ligger rigtig godt prismæssigt i forhold til resten af markedet, hvis man tager samlerabatter med. Ellers ville vi slet ikke kunne hive den mængde kunder ind, vi gør, siger han til avisen uden dog at ville afsløre hvor mange kunder, det drejer sig om.

Next Forsikrings problem er, at selskabet ikke har telefonisk kontant med kunderne, som udelukkende betjenes via nettet. Det gør det svært at lave mersalg til de kunder, som henvender sig for at få f.eks. en billig bilforsikring.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også