Købstæderne fyrer direktør

Købstædernes Forsikring har besluttet at skille sig af med adm. direktør Mogens N. Skov med øjeblikkelig virkning. En ny direktør skal stå for implementeringen af ny strategi. Skov bliver dog som konsulent.
Foto: Photographer Søren Weile
Foto: Photographer Søren Weile

Direktør gennem de sidste 16 år i Købstædernes Forsikring Mogens N. Skov er blevet opsagt med øjeblikkelig virkning og erstattet af en midlertidig direktør.

Det skriver Købstædernes Forsikring i en meddelelse.

Selskabet oplyser, at COO Jesper Franch pludselig og uventet har opsagt sin stilling, og da det var ham, der var udset til at implementere selskabets ny strategi har man altså besluttet sig for helt at ændre organisationen.

"En enig bestyrelse har efterfølgende vurderet, at Købstædernes Forsikring fremadrettet bør have en direktion på én person, som kan videreføre strategien," oplyser bestyrelsesformand Hans Kristian Jensen i meddelelsen og udtaler:

"Baseret på de seneste års erfaringer har vi i bestyrelsen konkluderet, at der er brug for friske kræfter i direktionen. Vi søger derfor en ny adm. direktør, som har arbejdet indgående med det forsikringstekniske område."

Mens der ledes efter en ny direktør, bliver bestyrelsesmedlem og tidligere direktør i Finanssektorens Pensionskasse Steen B. Jørgensen konstitueret direktør.

Formand Hans Kristian Jensen understreger at afskedigelsen af Mogens N. Skov er foregået ganske udramatisk, og at Mogens N. Skov er ganske indforstået med beslutningen om at skære ham fra. Det er meningen, at Mogens N. Skov skal fortsætte i Købstædernes Forsikring på konsulentbasis.

"Købstædernes Forsikring står mit hjerte nær og har givet mig de bedste 16 år af mit arbejdsliv,” lyder det fra Mogens N. Skov i pressemeddelelsen.

Købstædernes Forsikring har i flere år kæmpet med at få det forsikringstekniske resultat i sort, og gennemførte for nylig en større fyringsrunde.

Købstæderne i fyringsrunde

 

Købstæderne har afsat 100 mio. til direktørpension

Pensionsfinte koster Købstæderne dyrt 

Tavse Købstæderne sletter forklaring: "Alt er forklaret" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også