Nordeas pensionsben, Nordea Liv & Pension, må finde sig i nogle mindre påbud i forbindelse med Finanstilsynets inspektion tilbage i juni måned i år.

I en redegørelse, offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside, skriver tilsynet, at man på investeringsområdet har givet selskabet påbud om, at bestyrelsen skal beslutte rammer for aktivfordeling og koncentrationsrisiko, samt formelt beslutte det ønskede risikoniveau for selskabets markedsrenteprodukter.

"Selskabet fik en risikooplysning som følge af en relativ høj andel af alternative illikvide investeringer i dele af gennemsnitsrentebestanden, hvilket tidligere har medført begrænsede muligheder for på kort sigt at nedbringe risikoen," skriver tilsynet videre.

Desuden blev Nordea Liv & Pension påbudt at fastsætte et begrundet skøn for overdækningen for de registrerede aktiver, der afspejler værdien af selskabets aktiver.

Også på forsikringsområdet var der nogle mindre ting at komme efter. Her fik Steen Michael Erichsens selskab påbud om at præcisere politikken for forsikringsmæssige risici.

Ny model for forrentningen af skyggekontoen

"Finanstilsynet fandt også, at forrentningen af selskabets skyggekonto med en rente, der er højere end af de aktiver, selskabets egenkapital er anbragt i, ikke er rimelig. Selskabet har derfor fået påbud om at anmelde en ny model for forrentningen af skyggekontoen," står der i inspektionsredegørelsen.

I forhold til selskabets individuelle solvensbehov gav Finanstilsynet selskabet påbud om, at kapitalplanen skal tage højde for evnen til at realisere de anvendte budgetter.

"Ligeledes har selskabet fået to risikooplysninger, dels om manglende følsomhedsanalyser i selskabets kapitalplan og dels om, at selskabet i kapitalnødplanen har angivet en ændring af modellen til beregning af det individuelle solvensbehov som et muligt initiativ. Derudover fik bestyrelsen et påbud om, at forhandlingsprotokollen skal afspejle de førte drøftelser," skriver tilsynet.

Det konstateres også i beskrivelsen af selskabet, at Nordea Liv & Pensons afkast på gennemsnitsrenteproduktet over en 5-årig periode ligger lavere end sammenlignelige selskaber. En del af dette skyldes selskabets valg af afdækningsstrategi.

"Selskabets gennemsnitlige omkostninger ligger over en 5-årig periode højere end sammenlignelige selskaber. En del af dette kan forklares ved opgørelsen af omkostninger relateret til selskabets salgskanaler," skriver tilsynet.