PFA afviser planer om F&P-exit

Pensionskæmpen PFA afviser, at der er konkrete planer om at træde ud af brancheforeningen F&P, men vil ikke kommentere, hvorvidt man er tilfreds med organisationens indsats.

På bagsiden af dagbladet Børsen kan man onsdag læse, at der tilsyneladende verserer rygter om pensionskæmpen PFA's udtræden af brancheorganisationen F&P. Utilfredshed skulle være årsagen til, at topchef Henrik Heideby nu overvejer at melde sig helt ud, men forespurgt om rygterne afviser direktør for koncernkommunikation og ledelse Søren Espersen, at der skulle være konkrete planer om en exit.

"Nu beder du mig jo om at kommentere på rygter, og der kan jeg nok ikke sige så meget. Men vi har ikke en plan om at forlade F&P, så meget kan jeg afkræfte," siger han til FinansWatch.

Men er I tilfredse med F&P?

"Altså. Vi har ingen planer om at forlade den. Det er det eneste, jeg kan sige. Det er lidt vanskeligt. Der kan være noget eller ikke. Det bliver meget spekulativt. Der er ikke en plan i PFA, så hvis man venter på at følge op på den historie, så kan man komme til at vente meget længe," siger Søren Espersen.

Brancheorganisationen har ofte været præget af splid, ikke mindst fordi den hele tiden skal balancere mellem at varetage interesser for både arbejdsmarkedspensionskasser, kommercielle pensionsselskaber og forsikringsselskaber, samtidig med at den fremstår som talerør for en samlet branche.

Det har ofte skabt gnidninger, primært fordi interesserne i de arbejdsmarkedsrelaterede kasser og de kommercielle pensionsselskaber tit er vidt forskellige.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også