Tilsyn: If slipper for købstilbud på Top

If sidder efterhånden på en betragtelig del af aktierne i Topdanmark, men koncernen bliver ikke tvunget til at byde på resten af aktierne

Forsikringsselskabet If har siden 2008 købt sig ind som storaktionær i Topdanmark. Samtidig har Topdanmark løbende købt og annulleret sine egne aktier. If har valgt ikke at sælge aktier i tilbagekøbsprogrammet, og således vokser Ifs ejerandel støt.

If har ikke købt aktier i Topdanmark siden maj 2011, hvor ejerandelen var på 21,23 pct. Siden er ejerandelen vokset til over 25 pct. gennem tilbagekøb.

Finanstilsynet har i en ny afgørelse kigget nærmere på, om If kan blive tvunget til at give et købstilbud til de øvrige aktionærer. Konklusionen er klar: Det behøver If ikke.

For det første har If ikke bestemmende indflydelse på nuværende tidspunkt. Men If kunne godt blive tvunget til et købstilbud alligevel. Eksempelvis hvis If kunne bruge sin indflydelse til at få Topdanmark til at annullere aktier, som dermed ville give If bestemmende indflydelse. Men det er heller ikke tilfældet.

"Det faktum, at If har stemt for tilbagekøbsprogrammet og annulleringen af egne aktier hos Topdanmark uden at deltage i form af salg af aktier, medfører på baggrund af ovenstående ikke, at If ifalder tilbudspligt, hvis If som følge af programmet opnår bestemmende indflydelse," konkluderer tilsynet.

IF får EU-ja til Topdanmark-ejerskab

Sampo æder sig ind i Topdanmark 

Topdanmark: Vi konkurrerer på livet løs med If

Tung finsk storaktionær i Topdanmark går til EU-Kommissionen

If samler sine Topdanmark-aktier 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også