Den 11. september 2001 ramte terroristerne den kapitalistiske verden lige i solar plexus – bogstaveligt talt. De lagde det finansielle centrum i New York øde i flere uger.

Siden fulgte en flodbølge af regninger i form af forsikringserstatninger, forretningstab, tabte liv. Og krig i Afghanistan, i Irak – spørgsmålet er, hvor man skal stoppe, når man skal gøre den økonomiske effekt af den 11. september op.

Den nobelprisvindende økonom Joseph Stiglitz er gået planken ud og har lagt det indtil videre højeste bud: op til 6 billioner dollars, frit oversat til omkring 34.000 mia. kr. Han nåede op i så astronomiske summer, fordi han og kollegaen Linda Bilmes talte alle udgifterne til krigene med. Og lidt til.

»Da Linda Bilmes og jeg beregnede Amerikas krigsomkostninger (i 2008, red.), lød det konservative bud på 3-5 billioner dollars. Siden er omkostningerne steget yderligere (...) Nu skønner vi, at fremtidige invalidepensioner og sundhedsudgifter vil løbe op i 600-900 mia. dollars,« skrev Joseph Stiglitz ved terrorangrebets 10-års jubilæum for to år siden.

Det har især øget den amerikanske gæld betydeligt.

Men en rask lille krig har ry for at være godt for en økonomi.

»I første omgang giver et terrorangreb eller en krig jo et økonomisk slag, fordi ting går i stå, og der er ødelæggelser og menneskelige omkostninger, og det præger befolkningens tillid. Men den efterfølgende krigsindsats og opbygning skaber aktivitet, det øger de offentlige investeringer og det offentlige forbrug,« siger senioranalytiker Jan Størup Nielsen fra Nordea.

Udgifter er vækst

Han peger også på, at det efterfølgende har skabt aktivitet, at så mange virksomheder har brugt mange penge på at øge deres sikkerhed – i særdeleshed flyindustrien. Det er dyrt for virksomhederne, men det skaber nationaløkonomisk vækst, at de køber en ekstra port, hyrer en ekstra vagt, bygger en kæmpe sluse, som alle flypassagerer skal lempes igennem med et hav af små nyindkøbte enliters plastposer med deres små væskeflasker i.

For virksomhederne koster det penge, men for nationaløkonomien er det vækst.

For staten, der skal betale flyene og bomberne og soldaterne, er der selvsagt en regning, der skal betales.

Det ved USA om noget land, for det har opbygget en overvældende høj gæld.

For dansk økonomi specifikt kan den 11. september og de efterfølgende krige faktisk have haft en positiv effekt, vurderer Jan Størup Nielsen.

»Vi har valgt at gå med USA, og det har nok bragt os lidt tættere på dem økonomisk. Ikke bare i forhold til de militære ordrer til danske virksomheder, men nok også generelt, fordi vi har et godt navn derovre,« siger Jan Størup Nielsen.

Han og andre økonomer er dog ikke i tvivl om, at de økonomiske effekter af den 11. september nu er ganske druknet i effekterne af den finansielle krise.