Forsikringsbranchen bruger milliarder på nye lovkrav

Europæiske forsikringsselskaber har i de seneste tre år brugt op mod 9 mia. euro - 67 mia. kr. - på at leve op til nye regler og krav.
AF RITZAU FINANS

Sådan lyder konklusionen i en rapport fra konsulentfirmaet Deloitte, skriver flere nyhedsbureauer.

Reglerne, der i høj grad er opstået i følge af finanskrisen, går blandt andet ud på at polstre selskaberne mod fremtidige tab og tæller blandt andre "solvens II"-regelsættet, der skal være med til at styrke sektorens finansielle stabilitet.

- Omfanget af nye forsikringsregler er øget til et niveau, der ikke er set i årtier. Den nye regulatoriske agenda efterlader forsikringsselskaberne pressede, usikre og med brug for nye evner, siger Francesco Nagari fra Deloitte ifølge Bloomberg News.

Deloitte er dog langt fra upartisk i sagen, da konsulentfirmaet rådgiver firmaer omkring, hvordan de håndterer de forskellige lovkrav.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også