SEB-direktør i hård kritik af PFA og Danica

Den nye direktør hos SEB Pension, Søren Lockwood, mener, at de to pensionsgiganter glemmer at sætte sig i kundens sted, når de ikke betaler kunderne præcist, hvad de er berettiget til, men bruger en gennemsnitsberegning.

SEB Pensions nye direktør i Danmark, Søren Lockwood, lægger i direkte vendinger ikke skjul på, hvad han mener om den måde, som PFA og Danica behandler deres kunder på i forbindelse med, at de opgiver deres rentegarantier på pensionsoparingen.

Det skriver dagbladet Børsen.

"Det drejer sig ikke kun om, hvorvidt vi har loven på vores side. Det drejer sig om at se det gennem vores kunders briller og så spørge, er det fair, det vi gør," siger Søren Lockwood til avisen.

Sagen er, at PFA og Danica har lavet gennemsnitsberegninger på grupper af kunder, som har droppet rentegarantien til fordel for et nyt produkt på markedsrente. Det er ensbetydende med, at halvdelen har fået for meget, mens den anden halvdel har fået for lidt.

Og ifølge både pensionsmæglere og rådgivningsvirksomheden Invensure indebærer den model, at kunder i PFA og Danica er gået glip af hundredetusindvis af kroner.

"Det er ikke sådan, at pensionsselskabet har taget nogen indtægt til sig selv, som de ikke skulle. Men man kan bare ikke tale om, at kunder som gennemsnit ikke skal føle sig snydt. Det er den enkelte kunde, der skal føle sig fair behandlet," siger Søren Lockwood til Børsen.

Han siger videre, at man er nødsaget til at tænke på branchens image, når man foretager den slags valg.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også