Alm. Brand: Bank stadig ramt af boliglån og landbrug

Alm. Brands bankforretning er fortsat lidt af et problembarn for hele koncernen, hvis resultat endnu engang blev trukket markant ned af bankforretningen i andet kvartal.
AF RITZAU FINANS

Problemerne hænger fortsat i høj grad sammen med for høje nedskrivninger, der udgjorde 91 mio. kr. i andet kvartal og 183 mio. kr. i første halvår for Alm. Brand Bank.

"Nedskrivningerne på udlån var på niveau med første kvartal, men stadig på et meget højt niveau, må vi erkende. Nedskrivningerne er dog på linje med vores egne forventninger. Nedskrivningerne er fortsat belastet af boliglån, men også fortsat meget høje nedskrivninger i landbruget," siger Søren Boe Mortensen, administrerende direktør hos Alm. Brand, i forbindelse med en telekonference efter regnskabet for andet kvartal.

Direktøren påpeger desuden, at renteudviklingen på obligationsmarkedet har ramt resultatet i banken, ligesom en mindre portefølje har mindsket afkastet.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også