Da KB-Hallen brændte i september 2011, havde Kjøbenhavns Boldklub endnu ikke fået tegnet en ny forsikring på bygningen, som tog højde for, at hallen var blevet fredet fire måneder før. Derfor har KB kun fået udbetalt de godt 80 millioner kroner, som det vil koste at opføre en ny og moderne hal, af forsikringsselskabet.

Og klubbens bestyrelsesformand vurderer, at det vil koste i omegnen af 250 millioner kroner at genopbygge hallen på en måde, så fredningsværdierne bevares.

Så selv om den igangværende høring om ophævelsen af fredningen af KB-Hallen skulle ende den nedbrændte bygning skal beholde sin status som fredet, så har KB ikke penge til at genopføre hallen, som den var.

"Det ulykkelige er, at hallen brænder på et tidspunkt, hvor vi ikke er opmærksomme på, at man skal ændre forsikringsbetingelserne, når bygningen er fredet. Jeg var faktisk ikke klar over, at man selv skulle henvende sig til sit forsikringsselskab. Så vi har kun fået den sædvanlige godtgørelse til at genopføre en tilsvarende bygning i tidens materialer. Og det er kun en tredjedel af, hvad det vil koste at renovere KB-Hallen, så fredningsværdierne bevares," siger KB's bestyrelsesformand, Niels-Christian Holmstrøm.

En fredning af en bygning "kommer ikke som en overraskelse for ejeren," fortæller områdedirektør i Kulturstyrelsen, Poul Bache. Beslutningen om en fredning bliver taget efter en høringsprocedure, hvor også ejeren har mulighed for at gøre indsigelser.

"Det bør nok heller ikke komme som en overraskelse, at bygningen skal forsikres på en ny måde, men det er også ganske usædvanligt uheldigt, at bygningen brænder, så kort tid efter at fredningen er sket. Det er jo sådan set et af problemerne i denne her sag, at ejeren ikke har nået fuldt ud at tage konsekvenserne af den fredning, der var trådt i kraft," siger han.

Ifølge arkitekt i Kulturstyrelsen Maria Wedel Søe sender styrelsen en folder til ejeren af bygningen, når det er blevet besluttet at frede den. I pjecen står blandt andet, at det, at en bygning er fredet, "ikke i sig selv stiller særlige krav om forsikring," men at det anbefales, at fredede bygninger forsikres forsvarligt. Og så henviser styrelsen i pjecen til BYFO - Foreningen for ejere af private fredede ejendomme i Danmark.

På BYFO's hjemmeside kan man eksempelvis læse, at et det er væsentligt dyrere at forsikre en fredet bygning som følge af de håndværks-og materialemæssige krav, Kultursstyrelsen "ofte stiller i tilfælde af særligt partielle skader på fredede bygninger."

Ifølge kommunikationschef i Topdanmark, Jens Langergaard, fik selskabet først oplyst, at KB-Hallen var blevet fredet, da de skulle skadeopgøre branden.

"Og derfor var der heller ikke tegnet en fredningsdækning, da bygningen brændte. Det er virkelig ærgerligt, at KB ikke fik givet den oplysning videre til os. Hvis de havde gjort det, havde vi kunnet fortælle dem, at man kan tegne en fredningsdækning, men det er selvfølgelig en forsikring, der koster," siger Topdanmarks kommunikationschef, der også oplyser, at selskabet har afregnet skaden med KB, som har fået penge til en ny hal efter »nutidsprincipper."

Meget uheldigt

Selv om det snart er to år siden, at KB-Hallen brændte, og genopbygningen stadig ikke er begyndt. Kulturstyrelsen vurderede i sidste uge, at fredningen af bygningen bør ophæves, da det "hverken er teknisk, sikkerhedsmæssigt eller økonomisk muligt at genoprette skaderne." Det sidste blandt andet på grund af forsikringsforholdene.

Men Det Særlige Bygningssyn, der er statens rådgiver i sager om bygningsfredning, mener, at KB-Hallen skal bevare sin status som fredet.

"Det er meget uheldigt, at KB-Hallen har været underforsikret, men i Det Særlige Bygningssyn skal vi tage stilling til det faglige og ikke det økonomiske. Vi har en enestående bygning, der er en del af vores umistelige kulturarv. Men fordi man mangler nogle penge, vil man gerne vinke farvel til den. Det kunne jo være, at man kunne finde de penge hos nogle fonde," siger arkitekt, professor og formand for Det Særlige Bygningssyn, Christoffer Harlang.

Men det er ikke kun økonomiske årsager, der ligger bag Kulturstyrelsens forslag om at ophæve fredningen. Branden beskadigede nemlig betonkonstruktionerne i hallen i et omfang, så det ifølge styrelsen ikke vil være sikkerhedsmæssigt forsvarligt at genanvende dem. Og da en genopbygning i givet fald skal ske helt fra grunden med nye materialer og efter moderne metoder, synes Kulturstyrelsen ikke, det er meningsfyldt at fastholde fredningen.

Under alle omstændigheder trænger KB-Hallen til en opdatering, mener KB's bestyrelsesformand, Niels Christian-Holmstrøm. Hallen er nemlig slet ikke bygget til at rumme de udstillinger og koncerter, der indtil branden også var en del af hallens funktion.

Som han siger:

"KB har både været i banker og kreditforeninger og stukket fingeren i jorden hos forskellige fonde, men der er ingen, der synes, at det vil være sexet at medvirke til at genopbygge en hal fra 1938, som er outdated og ikke rigtig kan bruges, fordi håndboldbanen er for kort og akustikken for dårlig. KBHallen er jo bygget i en tid, hvor rockmusikken ikke var opfundet. Den var ekstremt moderne for sin tid, problemet er bare, at den ikke er til at redde. Og at vi ikke har brug for at at have et museum stående. Vi drømmer om at bygge en hal, der er lige så moderne nu, som KB-hallen var i 1938, og som kan blive et nyt vartegn for lokalområdet."

Kulturstyrelsen har nu sendt forslaget om ophævelsen af fredningen af KB-Hallen i høring. På baggrund af høringen træffer Kulturstyrelsen afgørelse om hallens fremtid. Styrelsens afgørelse kan ankes til kulturministeren, der herefter træffer en endelig afgørelse.

Topdanmark regner på KB Hallen

KB Hallen kan koste Topdanmark 25 millioner