Tilsyn revser forsikringsselskaber for at afvise RKI-kunder

Forsikringsselskaber må ikke afvise kunder med den begrundelse, at de står i RKI, lyder det fra tilsynet. Det skriver MetroXpress

Bare fordi man er en dårlig betaler må man ikke afvises i døren hos forsikringsselskaberne. Sådan lyder det i dag fra tilsynet i gratisavisen MetroXpress.

Avisen har beskrevet hvordan flere kunder er blevet pure afvist af forsikringsselskaberne, fordi de var registrerede i RKI.

Men den går ikke, lyder det fra tilsynet.

"Forsikringsselskaberne skal opføre sig redeligt og loyalt. Man må derfor ikke afvise kunder, blot fordi de er registreret i RKI," siger kontorchef Anette Bjaaland Andersen fra Finanstilsynet til avisen og fortsætter:

"Det betyder også, at en højere pris til RKI-registrerede, skal begrundes med sandheder. Man må ikke bare sige at der findes en statistik om at RKI-kunder kommer ud for flere skader, hvis ikke der gør det."

Branchevirksomheden F&P vil nu se nærmere på sagen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også