Mæglere viger uden om lønsumsafgift

Forsikringsmæglervirksomheden Willis har gjort de mest løntunge medarbejdere til partnere og slipper derfor - måske - for et stort skattesmæk, når lønsumsafgiften hæves. Det skriver Berlingske.

Mæglerselskabet Willis har et uforholdsmæssigt stort antal partnere sammenlignet med selskabets størrelse og medarbejderantal.

Berlingske skriver, at Willis har 80 partnere ud af en stab på 500, og det betyder at forsikringsmæglervirksomheden ikke bliver ramt lige så hårdt som konkurrenterne, når lønsumsafgiften stiger.

"Vi er i princippet ligeglade (med stigningen, red.) Med omkring 80 partnere ud af 500 ligner vi mere de store revisionshuse," siger direktør i Willis Lars Gundorf til Berlingske.

Partnerskabet skal dog være reelt og ikke et skatteskjul, hvis fordelen skal hives hjem. Det fastslår Skat i en mail til Berlingske.

Konkurrenten Aon er endt med underskud i 2012 på 12,5 mio. kr. fordi Skat ikke vil acceptere selskabet som et konsulenthus på linje med advokater og revisorer men som en del af forsikringsbranchen og dermed den finansielle sektor.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også