Tilsyn gransker pensionsselskabers renteafdækning

Med rekordlave renter udgør renteafdækning en betydelig risiko i pensionsselskabernes bøger. Tilsynet vil nu undersøge selskabernes strategi og risikostyring af renteinstrumenterne.

En række pensionsselskaber og kasser skal nu forklare tilsynet, præcis hvordan de styrer deres risici i forbindelse med renteafdækning.

Renteafdækning giver kontante gevinster, når renten falder, men i et marked hvor renterne er så lave, som det er tilfældet nu, udgør muligheden for rentestigninger en betydelig risiko for pensionsselskaberne. Den semi-statlige pensionskasse ATP fik et negativt afkast på 6,6 mia. kr. alene i første kvartal 2013 på renteafdækningen. Det blev dog modsvaret af et næsten tilsvarende fald i forpligtelserne.

Finanstilsynet har nu udsendt et indberetningsskema til en række pensionskasser, hvor de blandt andet skal oplyse, hvad eventuelle rentestigninger eller rentefald vil betyde for værdien af renteinstrumenterne, ligesom de samlede værdier af renteswaps, og renteoptioner skal opgøres.

Selskaberne skal indberette deres data inden 2. september.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også