F&P: Lovgivning gør pension kompliceret

Det er ikke pensionsselskaberne selv men derimod lovgivningen der gør pension uigennemskueligt, lyder det fra brancheformand Peter Damgaard.

Det er ikke ord som kollektivt bonuspotentiale, driftsherretillæg og ydelsesgaranti, der gør pension kompliceret, mener forsikrings- og pensionsbranchens formand og direktør i PKA Peter Damgaard.

Næh, tværtimod er det de mange lovindgreb, der gør spørgsmålet om aldersopsparing mere eller mindre uforståeligt for den almindelige dansker, lyder det fra formanden.

På branchens årsmøde torsdag fortalte han, at langt den største del af den rådgivning, som pensionsselskaberne udfører ude i deres respektive call centre og på kundebesøg handler om de ændringer af lovgivningen på området.

Han fremhævede branchetiltag som pensionsinfo.dk som noget der forsøger at give kunderne et overblik over deres pension, og som rent faktisk bliver brugt, men alligevel oplever selskaberne et stigende behov for rådgivning på grund af de mange nye regler.

Forsikringsformand: På tide vi begynder at tjene penge 

Tænk jer godt om

Derfor opfordrede han politikerne til at tænke sig rigtig godt om, før de igen ændrer lovgivningen på området.

”Nogle politikere har talt om lovgivningsstop, og lad mig sige, at der vil vi gerne bringe vores område i spil, hvis man vil eksperimentere med det,” sagde Peter Damgaard på årsmøde.

Som eksempel nævnte han reformen af kapitalpensionen, som branchen estimerer vil koste mellem 250 og 300 mio. kr. i udvikling, men som politikerne har vurderet vil koste branchen lige i omegnen af nul kroner.

”Det er jo let nok for dem at sige, men det er ikke gratis at lave lovgivning. Derfor bør man være sikker på, at den er nødvendig og udføres på den nemmest implementarbare måde,” sagde formanden og understregede at omkostningerne til udvikling og rådgivning kun kan komme ét sted fra, nemlig fra kundernes egne lommer.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også