Dansk fodboldstjerne skal hjælpe Pensam

Fodboldlandsholdets anfører Daniel Agger skal fremover reklamere for Pensam, hvor han skal give et skulderklap til hverdagens helte.

Pensam har sat landets måske mest kendte aktive fodboldspiller i spidsen for et nyt reklamefremstød, der sætter fokus på de hårdtarbejdende kunder, pensionskassen holder sig, skriver Bureaubiz.dk.

Fodboldlandsholdets anfører Daniel Agger taler på hjemmesiden VoresHelte.dk om sit syn på det, de kalder hverdagens helte.

"Det er alle PenSam’s kunder, som hver dag går på arbejde for at udføre et stykke arbejde, der giver værdi for andre. De er noget for andre og gør en forskel for andre. Det er dem, som arbejder hårdt for at gøre livet lidt lettere, tryggere og bedre," skriver Pensam på hjemmesiden.

Daniel Agger forklarer i en video, hvorfor netop disse mennesker har hans største respekt, lige som han taler med nogle af de helte, som siden sætter fokus på.

"Pensam er ikke i mål endnu, men vi er kommet videre i vores proces. Og vi vil gerne fremhæve årsagen til, at vi er her: Vores kunder, som arbejder hårdt til hverdag. Daniel Agger leverer nærvær og indlevelse både på banen og i kampagnen, og netop nærvær og indlevelse er, hvad Pensams kunder leverer i deres arbejde. Og det er den fordybelse, vi gerne vil vise," siger Pensam-direktør Charlotte Stokkebye til Bureaubiz.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også