Mæglere ønsker mere udenlandsk konkurrence

Danske forsikringsselskaber udelukker forsikringsmæglere fra markedet for private og mindre virksomheder, mener mæglerne selv. De ønsker derfor mere konkurrence fra udenlandske selskaber, skriver Berlingske.

Danske fosikringsselskaber vil ikke skille prisen på rådgivning og reel forsikring for mindre kunder, og det gør et umuligt for uvildige forsikringsmæglere at komme ind på markedet, og det fører til unødvendigt høje priser og manglende konkurrence. Det mener mæglerbranchen i hvert fald selv. Det skriver Berlingske.

Mæglerne klager over, at den pris, kunden får, indeholder udgifter til selskabernes egne distributører, og udgifter til mæglere kommer derfor oven i. Hvis en kunde vil bruge en uvildig mægler, skal vedkommende altså betale for dobbelt rådgivning - selskabets egen og den uvildiges. Forsikringsselskaberne afviser ifølge avisen, at skille de to udgifter ad. Det sker kun for de helt store virksomheder.

Derfor håber mæglerne nu, at udenlandske forsikringsselskaber uden egne distributører vil melde sig på banen, så priserne kan presses, og de uvildige mæglere kan få en mulighed for at tilbyde deres service til mindre virksomheder og privatkunder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også