Pædagoger tjener på både gynger og karruseller

Pædagoger kan se frem til et afkast på 8,7 pct. efter skat på deres pensionskonto for 2012. Både aktier og obligationer har skæppet i kassen, fortæller direktøren.

Pædagogernes pensionskasse PBU har meldt ud, at de for 2012 vil tilskrive medlemmernes opsparing et afkast på 8,7 pct. efter skat.

Pensionskassen opererer næsten udelukkende med markedsrente, så derfor tilskrives alt afkast uanset om det er negativt eller positivt direkte til medlemmernes konti.

Og i år har været et fremragende år for både aktier og obligationer, fortæller direktør Leif Brask-Rasmussen.

"Det er skabt ved et godt aktieafkast og et godt afkast på virksomhedsobligationer. Samtidig har vi haft et mindre rentefald, og det har tilsammen gjort det til et meget fornuftigt år," siger direktøren til FinansWatch.

Regnskab: PBU vender investeringsminus til plus 

Højere renter på vej

Han kan ikke umiddelbart komme i tanke om en aktivklasse, som ikke har klaret sig udmærket i 2012.

"Alt har mere eller mindre artet sig for os. Vi har ikke haft noget, som har performet ringere end forventet," siger Leif Brask-Rasmussen.

Til gengæld skal man ikke forvente, at afkastet vil fortsætte i samme tempo næste år.

"Vi tror faktisk, der kommer en lille rentestigning, og det kan trække det forventede afkast ned. Men rentestigninger er jo også positive, fordi det vil skabe grundlag for højere fremtidige afkast. Vi forventer ikke voldsomme udsving på renten, de vil stadig være lave, men de skal en spids op, tror vi. Det at vi  ligger med negative realrenter, det er voldsomt, og det har vi gjort et stykke tid, så derfor tror vi på en lille korrektion opad," siger Leif Brask-Rasmussen.

 

Pensionsmilliard til Haldor Topsøe

Koch: Fyret Forca-direktør ikke kommerciel nok 

Pensionsfællesskab fyrer direktør 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også