Få tilsynsanmærkninger til Lærerne

Med ganske få anmærkninger fra Finanstilsynet er Lærernes Pension sluppet helskindet igennem et inspektionsbesøg.

Inspektion fra Finantilsynet kan medføre ganske mange ubehageligheder for finansielle selskaber. Lærernes Pension slap nådigt, da Finanstilsynet var på inspektion tilbage i juni og juli.

Tilsynsrapporten angiver kun to påbud fra tilsynet.

"Finanstilsynet har givet selskabet påbud om at forbedre centrale følsomhedsanalyser i opgørelsen af det individuelle solvensbehov, og om at bestyrelsen løbende skal orienteres om, hvordan de væsentlige risici i det individuelle solvensbehov udvikler sig. Selskabet har ikke overfor Finanstilsynet kunne dokumentere at bestyrelsen er tilstrækkeligt aktivt involveret i arbejdet med opgørelsen af det individuelle solvensbehov. Finanstilsynet vil følge op på bestyrelsens involvering ved den næstkommende godkendelse af opgørelsesmetoden," skriver Finanstilsynet.

Tilsynet bemærker også, at selskabets beslutning om at fravige 'kontributionsprincippets inddeling af medlemsbestanden i homogene grupper i forhold til rente, risiko og omkostninger,' betyder, at selskabet skal have et ekstra fokus på, at omfordelingen mellem medlemmerne skal korrekt.

"Selskabet har endvidere fået påbud om at sikre en større forankring i bestyrelsen af de outsourcede aktiviteter gennem fastlæggelse af konkrete retningslinjer, så der sikres et tilstrækkeligt grundlag for den løbende vurdering af, om opgavevaretagelsen af outsourcede aktiviteter foregår tilfredsstillende," skriver tilsynet om det sidste påbud.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også