Regnskab: Høje markedsafkast i SEB Pension

Afkastene i tredje kvartal har været pæne både på det traditionelle produkt og i markedsrente, hvor SEB Pension har mere end genvundet det tabte fra andet kvartal.

SEB Pension har i tredje kvartal skabt så gode afkast på deres markedsrenteprodukt, at selskabet har genvundet det tabte fra andet kvartal og mere til.

Markedsrenteproduktet startede med et afkast på 8,1 pct. i første kvartal men ved halvåret var det faldet til 6,2 pct. for kategorien mellem aktier gruppe 1, som ifølge SEB er den kategori, der oftest bruges til sammenligninger på tværs af selskaberne.

Ved udgangen af tredje kvartal var afkastet dog tilbage på 10,5 pct.

"De høje afkast i perioden skyldes blandt andet investeringer i danske aktier," skriver selskabet og uddyber:

"I 2012 har SEB Pensions aktieinvesteringer ligget med overvægt i Danmark og emerging markets og med undervægt i Europa og Japan. SEB Pension opnåede i årets første tre kvartaler et meget tilfredsstillende afkast på børsnoterede aktier på 19,4 pct."

Overskud på halv milliard

På det traditionelle produkt er afkastet gået fra 4,9 pct. ved halvåret til 8,2 pct. ved udgangen af Q3. Bonusgraden for de traditionelle ordninger er 7,3 pct. i gennemsnit.

SEB Pension har oplevet en vækst i præmierne på 8 pct. fordelt på 3,8 pct. på løbende præmier og 15,8 pct. på engangsindskud.

Overskuddet på SEB Pensions bundlinje lyder på 522 mio. kr. før skat mod 141 mio. kr. i samme periode året før.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også