Avis: Pensionsselskaber strammer gebyrskruen

Selvom flere og flere danskere sparer op til pension, så får de ikke glæde af stordriftsfordele og omkostningerne i pensionsselskaberne stiger kun, skriver Børsen
AP Pension afviser at administrationsomkostningerne er for høje | Foto: AP Pension
AP Pension afviser at administrationsomkostningerne er for høje | Foto: AP Pension

Pensionsselskabernes administrationsomkostninger er steget med 7 pct. på to år, hvilket svarer til en regning på 4 mia. kr. om året, skriver Børsen mandag.

En analyse fra finanshuset Kirstein viser at selvom der kommer flere o flere kunder i butikken hos pensionsselskaberne, så falder de gennemsnitlige administrationsomkostninger ikke.

"Vi havde en klar forventning om, at administrationen ville blive billigere på grund af, at der kommer flere forsikrede, der er konsolidering i branchen og nye it-systemer. Men det har ikke været tilfældet. Rent faktisk har der i de senere år været en stigning i omkostningerne per forsikret," siger Bertel Rasmussen, leder af Kirsteins pensionsafdeling til avisen.

Kirsteins analyse fokuserer på de rene admnistrationsomkostninger. Det vil sige at udgifter til investering og jagt på nye kunder - en udgift der fylder meget hos de kommercielle selskaber - ikke er medtaget. Avisen konkluderer dog alligevel, at opsparerne kan slippe for en del af det stigende gebyr ved selv at investere deres pensionsopsparing.

De kommercielle selskaber har en gennemsnitspris på administration på 1.015 kr. i 2011 mens arbejdsmarkedspensionernes tilsvarende omkostning er på 806 kr. om året.

Hos de kommercielle pensionsselskaber lyder forklaringen at den bredere produktpalette og et stort fokus på rådgivning er grunden til de højere administrationsudgifter sammenlignet med arbejdsmarkedskasserne.

AP Pensions direktør Søren Dal Thomsen afviser, at hans selskab skulle være dyrt og understreger, at man har ekstremt meget - næsten for meget - fokus på omkostningerne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også