Den danske lovgivning spænder ben for mindre og mellemstore virksomheders forsøg på at skaffe finansiering uden om bankernes balance til nye projekter og vækst.

I England har storbanken Lloyds Bank gode erfaringer med at pakke en masse mindre lån sammen i én stor obligation, som så sælges til f.eks. pensionskasser, men det kan ikke lade sig gøre i Danmark.

Reglerne er nemlig sådan i Danmark, at bankerne ikke kan sælge et lån videre til en anden part uden at visse betingelser er opfyldt - f.eks. kan det kræve en meddelelse til låntageren, og det er bankerne bekymret for. Er alle betingelserne ikke opfyldt, er der risiko for, at der ikke tale om - det som i fagsprog kaldes - et 'true sale', og hvis banken så efterfølgende går ned, kan bankens kreditorer muligvis komme og gøre krav på lånene i den 'solgte' låneportefølje.

Banklån er alt for billige 

Vigtigt at få ændret

Det giver en usikkerhed for investorerne, fordi de ud over at påtage sig kreditrisikoen på selve lånene også påtager sig en risiko ift. den bank, som samler lånene.

"Infrastruktur er meget vigtigt i forhold til at skabe muligheder for at udstede erhvervsobligationer, og der er nogle juridiske begrænsninger i det danske marked. Særligt spørgsmålet om true sale er vigtigt," siger Ian Tokley, advokat og partner ved Kromann Reumert.

I Erhvervs- og vækstministeriets udvalg, der skal se på mulighederne for at lade små og mindre virksomheder udstede erhvervsobligationer, er udvalgets formand Christian Ølgaard positiv over for at se på mulighederne for at ændre de juridiske bindinger. Han understreger dog, at man ikke skal tro at det løser alle problemer.

"Spørgsmålet om true sale er en af de ting, vi ser på, men det er ikke det største problem i forhold til at skabe et marked for erhvervsobligationer. Der er mere strukturelle problemer, som også skal løses," siger han.

Bankchef: Staten bør garantere erhvervsobligationer