Avis: Tryg anklages for at sjofle med kunders tryghed
Forsikringskæmpen Tryg er lige nu i gang med en større prisforhandling med sine leverandører af autoreparationer, og presset er så hårdt at bilforhandlernes brancheorganisationer nu anklager Tryg for at sjofle med kundernes tryghed.
Ifølge Berlingske Business anklager de to brancheorganisationer Bilbranchen og DAf Tryg for at tage bilisterne som gidsler i den store spareplan, som tryg for kort tid siden fremlagde.
"På et tidspunkt bliver priserne for reparationer så pressede, at bilisterne får et dårligere produkt, når de betaler for deres forsikring, fordi værkstæderne tvinges til at underbyde hinanden," siger Jens Brendstrup, direktør i bilforhandlerorganisationen DAF til Berlingske Business.
Han er særligt bekymret for at der bruges brugte og uoriginale dele til reparationerne, fordi det betyder at bilerne ikke repareres efter fabrikkens anvisning, og dermed bortfalder garantien.
I Tryg er kommunikationsdirektør Gerhard Dall helt uforstående over for anklagerne og siger til avisen, at man forventer en høj kvalitet i reparationerne, men at man lige nu ønsker et færre antal samarbejdspartnere og derfor forhandler om mere arbejde men også lavere betaling med en række værksteder.
Relaterede artikler
Tryg vil hente 700 mio. på skadesudbetalinger
For abonnenter