F&P: Danskerne undervurderer risiko for skybrud

Kun 10 pct. af danskerne ser en risiko for, at deres hus kan blive ramt af det næste skybrud. Det er at undervurdere risikoen, mener Forsikring & Pension.
Foto: SVENNEVIG NIKOLAJ
Foto: SVENNEVIG NIKOLAJ

Forsikringsoplysningen, der hører under Forsikring & Pension, har hørt danskerne, om de frygter for vandskade på huset under et eventuelt skybrud. Det gør danskerne dog overvejende ikke, skriver Forsikringsoplysningen i en pressemeddelelse.

Kun 10 pct. af de adspurgte ser "en vis risiko". Hele 88 pct. svarer nej eller slet ikke, mens to pct. melder pas på spørgsmålet. Men risikogruppen er desværre nok større end ti pct. af husejerne i landet.

"Der er næppe tvivl om, at risikoen er større, end husejerne gør sig klart. Og det er ærgerligt at tro, man er på den grønne gren, og så vandet fosser ind, næste gang der er skybrud. Derfor er det altid en god idé at overveje, om huset i forbindelse med regn har svage punkter, der bør gøres noget ved, og så i øvrigt huske at tage sine forholdsregler, når der er skybrud på vej: fx at holde afløbsriste og tagrender rene, lukke vinduer og fjerne værdigenstande fra kældergulvet," siger Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen i en pressemeddelelse.

Noget tyder dog på, at Københavnerne har lært af de seneste års heftige regnvejr i Hovedstadsområdet. Her er der en væsentlig større forventning om, at det kan gå galt.

Se svarene her:

   Alle   Hovedstads-området  Øst   Vest 
 Ja, stor risiko    -  3% 1%  - 
 Ja, en vis risiko  10% 20% 12% 8%
 Nej, det forventer jeg ikke  60% 55% 60% 60%
 Nej, slet ikke  28% 21% 26% 29%
 Ved ikke  2% 1% 1% 3%

Kilde: Forsikringsoplysningen. Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1028 CAWI-interview med danske husejere i alderen 18-74 år, i perioden 24. - 27. april 2012.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også