Avis: Finanstilsynet kræver friske tal inden midnat fra pensionskasserne

Finanstilsynet rykker tætter på pensionsselskaberne, på samme måde som det var tilfældet i efteråret 2008. Senest med udgangen af i dag skal selskaberne oplyse, om de er i rødt lys eller ej.

Finanstilsynet har fremrykket datoen for, hvornår de godt vil have data fra pensionskasserne, hvor de bl.a. skal oplyse om, hvorvidt de er i stand til at overholde deres pensionsforpligtigelser over for kunderne og medlemmerne. Det skriver Børsen.

Vicedirektør i tilsynet, Jan Parner, siger til Børsen, at man ikke mener, at de tal, som man senest har set fra selskabernes side, er retvisende længere. Og det er med tanke på de voldsomme udsving på de finansielle markeder de seneste uger.

"Hvor mange er i rødt lys? Det er et rigtig godt spørgsmål. Det svirrer med rygter lige nu. Man kan ikke afvise, at der er relativt mange i rødt lys. Jeg er selv meget spændt," siger adm. direktør i konsulenthuset Invensure, Søren Andersen til Børsen.

Han siger samtidig til Børsen, at han ikke tror på, at nogle af de store selskaber er i rødt lys - altså at de ikke kan overholde deres forpligtigelser over for kunderne.

"Hvis et selskab lukker, skal man igennem en lang proces med en genopretningsplan. I sidste ende afleverer man nøglerne i Finanstilsynet, som beslutter, hvad man gør med de resterende penge. Risikoen er, at man er nødt til at sætte pensionerne ned, for der er kun de penge, der er. Det vil være rigtig ubehageligt – ikke kun for pensionsopsparerne – men for hele systemet, hvis pensionsselskaber begynder at gå ned," siger Søren Andersen.

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også