Ny formand på plads i Codan

Lars Nørby Johansen overtager som bestyrelseformand i Codan fra selskabets ejers CEO, Simon Lee fra RSA Group. RSA sætter samtidig to nye mand ind i bestyrelsen.

Falck-formanden Lars Nørby Johansen sætter sig på posten som bestyrelsesformand i Codan. Der afløser han topchefen fra forsikringsselskabets britiske ejer, RSA Group, Simon Lee.

Lee forlod posten d. 27 april.

Da Nørby Johansen, der ud over Falck og nu Codan også er formand i William Demant, Georg Jensen og Dansk Vækstkapital, samt næstformand i Rockwool Fonden og Dong, siden 2009 har været menigt medlem af bestyrelsen, skal der med hans forfremmelse og Lee's exit to nye mand ind i bestyrelsen.

Det bliver RSA's chefjurist Derek Walsh og COO David Weymouth.

Derudover består bestyrelsen af Marianne Philip fra Kromann Reumert, Tony Latham, der er tidligere direktør i RSA og medarbejderrepræsentanterne Christian Sletten, Jørgen Lykke og Jørgen Koch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også