Finanspension har tabt millioner på bankinvestering

Finanssektorens Pensionskasse har tabt 375 mio. kr. på ansvarlige lån til den danske banksektor. Pensionskassen var selv initiativtager til konstruktionen.

Ansatte i den finansielle sektor har lidt tab på pensionsopsparingen, fordi Finanssektorens Pensionskasse har investeret i ansvarlige lån til 17 danske pengeinstitutter, hvor af to af dem er krakket. Det skriver dagbladet Børsen.

JP Morgan oprettede i 2006 er selskab ved navn Amalie 1 i Irland efter aftale med FSP, og året efter optog 17 danske banker i alt 1,9 mia. kr. i ansvarlig lån. Det blev finansieret gennem strukturerede obligationsudstedelser, hvor af FSP selv købte for 700 mio. kr. af dem med lavest pantværdi. Det var den eneste del af lånene, der ikke var ratet af Moody's.

Det har givet kontant bagslag for pensionskassen, da først Fionia Bank og siden Eik Bank krakkede. Bankerne havde nemlig helholdsvis virka 75 og cirka 300 mio. kr. i lån fra Amalie 1, skriver Børsen.

Det er dermed 375 mio. kr., som FSP aldrig får igen. Dertil skal man dog lægge, at pensionskassen har tjent omkring 165  mio. kr. i renteindtægter.

Rigtig skidt forretning

Adm. direktør i Den Jyske Sparekasse var formand for FSP frem til 2010. Han var selv ved til at oprette Amalie 1, og så direktør i Den Jyske Sparekasse fra 2007, optog han senere selv lån fra selskabet. Han mener ikke, det er problematisk, at FSP har investeret i risikable lån til egen sektor.

“FSP’s opgave er at varetage medlemmernes interesse. Men hvis det også indebærer, at man på markedsmæssige vilkår giver gunstige muligheder for de virksomheder, som medlemmerne er ansat i, så må man da alt andet lige sige, at det er i medlemmenes interesse,” siger Claus E. Petersen til Børsen.

Professor i strafferet ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted mener, at det er afgørende, at der ikke opstår dobbeltroller i bestyrelsen.

“Helt overordnet kan man sige, at man sidder i en pensionskasses bestyrelse for at varetage pensionskassens interesser – punktum. Hvis der har været falske lodder i vægtskålen, og det ikke kun er pensionskassens interesser, der er varetaget, så læner man sig op af et erstatningskrav,” siger han til Børsen.

Næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen er også næstformand for FSP. Han forklarer, at det var investeringsbanken JP Morgan, der kom med konstruktionen til Amalie 1. Han erkender, at investeringen har været fejlslagen.

“Det har været en rigtig, rigtig skidt forretning. Men hvis man skruer tiden tilbage, var det dengang en helt gængs forretningstype. Det var jo også derfor, at FSP’s bestyrelse på eget initiativ gik ud på dette marked,” siger han til Børsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også