Pensionskasser på storindkøb i fleksmarkedet

Danske pensionskasser har øget deres beholdning af danske flekslån markant. Tiden er ikke inde til at ligge med renterisiko, lyder det fra investeringsdirektør i Industriens Pension Jan Østergaard. Opdateret

Danske pensionskasser har øget deres beholdning af danske realkreditobligationer markant det seneste år, og det er særligt de korte flekslån, der er blevet købt stort ind af.

Ifølge tal fra Nationalbanken har de danske pensionsselskaber øget deres beholdning af danske realer med 37 mia. kr. alene ved refinansieringsauktionerne i november og december, og har nu en samlet beholdning på knap 700 mia. kr. Dermed ejer de danske kasser 27 pct. af alle danske realkreditobligationer.

Nationalbanken skriver i en meddelelse at der fra januar 2011 til januar 2012 har været en glubende appetit på de korte flekslån, som er blevet indkøbt for den nette sum af 73 mia. kr. Til gengæld har pensionskasserne læsset deres lange statsobligationer over disken og solgt ud for 43 mia. kr. i samme periode.

Det skyldes ifølge investeringsdirektør i Industriens Pension Jan Østergaard, at man med de meget lave renter, ikke har lyst til at ligge med den renterisiko og konverteringsrisiko, som de lange obligationer udgør.

"Femprocentsobligationerne er blevet udtrukket meget pga. rentefaldet, og det mindsker udstedelserne og lysten til at blive ved med at ligge med dem på grund af konverteringslysten. Så hellere ligge i noget kort, hvor man ved hvad man får, og hvor afkastet trods alt er bedre end at ligge i pengemarkedet," siger Jan Østergaard til FinansWatch.

Dermed er varigheden i pensionskassernes real-porteføljer også skrumpet betragteligt, idet korte flexer nu udgør 44 pct. af den samlede beholdning af danske realer mod 30 pct. i starten af 2011. Men det hænger også sammen med at markedet er ændret i løbet af året.

"I det ehle taget så cirkulerer der også flere af de korte obligationer, stærkt hjulpet af den konvertering, der har været her i andet halvår af 2011," siger Jan Østergaard.

I Industriens Pension har man også selv været ude og reducere beholdningen af lange obligationer og købe ind af de korte flexer.

"Ja det har vi faktisk. Vi har ligget pænt i flexer hele året, men vi har også reduceret i beholdningen af de traditoinelle konverterbare. Vi prøver at ligge så vi får det bedst muligge afkast ift den renterisiko, vi ønsker, men det kan være svært at forudsge afkastet på de konverterbare obligationer, for hvis renten falder bare en anelse mere, så bliver de konverteret," siger Jan Østergaard,

 

Pensionskasser presset til åbenhed om pris

Pensionskasse koster medlemmerne et sommerhus

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også