Analytikere lunkne på forsikringsaktier

Nordiske forsikringsaktier som gruppe er ikke videre populært hos en række aktieanalytikere.

Mens både Topdanmark og Trygs aktiekurs havde virkelige gode år i 2011, så er der ikke den store tiltro til nordiske forsikringsaktier blandt analytikerne forud for regnskabssæsonen. Det skriver dagbladet Børsen i dag.

Tryg fremlægger regnskab i morgen onsdag, skarpt forfulgt af de nordiske konkurrenter Sampo og Gjensidige torsdag.

“Som gruppe vil jeg ikke købe aktier i forsikringsselskaber. Aktier lever af at overraske positivt. Der tror jeg ikke så meget på forsikringsbranchen,” siger aktieanalytiker i Jyske Bank Christian Hede til Børsen.

Handelsbanken forventer, at selskabernes combined ratio vil stige med 2,2 procentpoint.

Højere priser

“Årsagen til tilbagegangen skyldes primært den voldsomme storm, Dagmar, som ramte Norge, Finland og Sverige i slutningen af december måned, hvilket ventes at have ramt Trygs indtjening massivt,” skriver Handelsbanken ifølge Børsen.

En enkelt positiv røst har dog også fundet plads i spalterne. Analytiker Stig Nymann fra Alm. Brand Markets påpeger, at det dårlige vejr i 2011 ganske vist har kostet penge, men det har også medført prisstigninger, som kan øge indtjeningen.

“Kunderne køber forsikringer, fordi de tror, der sker noget. Samtidig hæver selskaberne prisen og sender dermed noget af regningen videre,” siger Stig Nymann til avisen.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også