FinansWatch

Forsikringsselskaber oplever øget fusk med kvitteringer – og svindlerne bliver stadig mere kreative

Fusk med kvitteringer er en stigende form for svindel, fortæller flere forsikringsselskaber, som også oplever, at svindlerne bliver mere kreative. Samtidig ser Alm. Brand en ny bekymrende tendens blandt unge.

Foto: Colourbox

Nogle er hjemmelavede, andre er lånte, og en del har et nul for meget. Men fælles for dem er, at de alle er falske.

Falske kvitteringer er et område, hvor flere forsikringsselskaber oplever en stigning, og samtidig bliver svindlerne mere kreative.

"Det er en svindelform, der er stigende. Vores vurdering er blandt andet, at det er den teknologiske udvikling der gør, at det er blevet lettere at lave den her form for svindel," fortæller pressechef i Codan, Mads Houe.

FinansWatch har snakket med en stribe forsikringsselskaber, som giver eksempler på, når forsikringskunder bliver kreative med kvitteringerne, og hvilke metoder selskaberne bruger til at opdage den type svindel.

Når 1.000 bliver til 10.0000

Hos Codan ser man eksempler på kunder, som bruger internettet til at fremstille fakturaer, kunder som får fat i stempler og bruger dem i forbindelse med svindel.

Selskabet oplever også kunder, der kommer med falske kvitteringer fra udlandet, eller som tager eksisterende fakturaer og sætter et ekstra nul på, oplyser Mads Houe.

Også i Alm. Brand kan man nikke genkendende til de kreative kvitteringer, som selskabet oplever stadigt flere af.

"Det er meget velkendt, at der bliver sat et ekstra nul på beløbet eller i det hele taget ændret på kvitteringen. Det gælder både håndskrevne kvitteringer og trykte kvitteringer," fortæller Brian Egested, afdelingschef i Alm. Brand.

Klippe-klister på computeren

Hos Tryg tegner falske bilag sig for 15 pct. af selskabets svindelsager. Forsikringsselskabet oplyser, at det er på samme niveau som tidligere år, men at man til gengæld oplever en større kreativitet i udførelsen.

For eksempel når det gælder redigering på computeren. I dag findes der således computerprogrammer, hvor brugere kan redigere i pdf-filer og dermed lave falske kvitteringer.

Tryg har i sin efterforskningsafdeling ansat efterforskere til at kigge på sager om forsikringssvindel, herunder sager med falske bilag. Afdelingen har blandt andet haft en sag med en mindre erhvervsdrivende kunde, som efter et indbrud i sin varevogn brugte sin computer til at forfalske kvitteringer og gjorde krav på 440.000 kr.

Tryg kontaktede kunden og tilbød, at hvis han købte tingene ind igen og kom med kvitteringen, så ville Tryg gerne erstatte det. Men efter kunden havde haft fire indbrud inden for en kort tidsperiode – og endda meldte to indbrud på to forskellige lokaliteter samme nat – blev Tryg mistænkelige.

Selskabet undersøgte fakturaen og kunne via sine systemer se, at den ikke var lavet i et professionelt regnskabsprogram, men på en almindelig Mac-computer tilhørende en mand med nogle initialer, der var kunde hos forsikringsselskabet. Kunden var altså gået ud og fået et tilbud fra et firma på nogle varer, scannet tilbuddet og lavet om på det, så det lignede en faktura.

"Vi ser en del af de her fakturaer, hvor navnet eller andet er ændret. Det kan blandt andet gøres i photoshop eller andre redigeringsprogrammer. Det er mest mennesker, som har en lille smule kendskab til it, der laver de her ting. Nogle forsøger sig jo også bare med et dokument i Word, som er mere amatøragtigt," fortæller John, som er efterforsker i Trygs afdeling, og hvis efternavn han af sikkerhedsårsager ikke kan oplyse.

John tilføjer, at Tryg også kontakter firmaer og beder om de oprindelige kvitteringer, hvis de vil undersøge en kvittering.

Kunde brugte falsk kvittering på 250.000 kr.

Sidste år havde Tryg også en sag med en kunde, som havde haft indbrud og skulle have fået stjålet et ur til 250.000 kr.

Da Trygs efterforsker, Ali, hvis efternavn heller ikke kan oplyses af sikkerhedsårsager, spurgte efter bankudskriften, fortalte kunden, at han havde købt det kontant.

"Jeg fik samtykke fra personen, henvendte mig til butikken og bad butiksejeren bekræfte, at en kunde med det her navn skulle have købt det her ur. Så fik jeg den tilbagemelding, at det var en anden kunde, som var køber af uret. Kunden havde altså lånt en kvittering eller købt den på nettet," fortæller Ali og tilføjer: 

"De her kvitteringer er penge værd. En person kan give 200.000 for denne her kvittering og få 250.000 kr. igen ved at svindle. De her kvitteringer går rigtig meget i omløb," siger han.

Brian Egested, afdelingschef i Alm. Brand, fortæller, at selskabet har oplevet lignende episoder, og at selskabet retter henvendelse til butikkerne for at finde den oprindelige ejer af kvitteringen.

"Hvis vi har en kvittering fra en butik, så spørger vi i butikken til fakturanummer og navn. Så oplever vi nogle gange, at folk siger, de har fået den i gave, hvis vi spørger, hvorfor der står et andet navn på kvitteringen," siger han.

Kvitteringer fra udlandet

Tryg oplever også mennesker, som kommer med falske kvitteringer fra udlandet og prøver at bruge dem i forbindelse med forsikringssvindel.

John fra efterforskningsafdelingen i Tryg oplyser, at selskabet har en fornemmelse af, at det er let at købe sig til falske kvitteringer i nogle lande i Asien, Østeuropa og Sydeuropa, og at det af og til kan være svært for selskabet at vide, hvorvidt kvitteringer er falske.

Forsikring og Pension har tidligere udarbejdet en undersøgelse, som viste, at der var skrappe krav i visse andre lande til, hvad kvitteringer skulle indeholde. Oplysninger fra denne undersøgelse bruger Tryg også til at finde ud af, om kvitteringer er falske.

Unge udveksler dyre kvitteringer

En nyere tendens med kvitteringssvindel er desuden begyndt at vise sig blandt gymnasieelever og universitetsstuderende, fortæller Alm. Brand.

Selskabet ser flere unge i dag, som låner eller sælger kvitteringer på op til 5.000 kr. til hinanden og efterfølgende prøver at få udbetalt penge fra forsikringen. Det kan være kvitteringer på dyre designertasker, ure eller sko.

"Vi er bekymrede over, at unge i en tidlig alder forsøger sig med forsikringssvindel. Vi fanger de fleste, der prøver, og kan konstatere, at de bliver overrasket over konsekvensen af deres handlinger," fortæller Brian Egested, som tilføjer, at Alm. Brand politianmelder, hvis selskabet bliver bekendt med svindel.

 

Når kunderne snyder: Læs alt om kampen mod forsikringssvindel

Politikere lytter til forsikringsbranches bøn: Flertal klar til at se på et Ribers for svindlere 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs