Pensionsselskaberne vil forbedre livrenternes image
Livrentepensionerne går nemlig fri af regeringens forslåede sænkning af skatteloft, og det gør livrenterne som produkt mere attraktive. Dog forventes det at blive en stor opgave at få danskerne til at bruge produktet.
"Der venter pensionsbranchen en kæmpe kommunikationsopgave her. Lige siden 1971 har vi kendt livrenter som et produkt, hvor man får udbetalt et beløb så længe man lever, men ens efterladte får ikke del i pengene, hvis man dør tidligt, siger partner i firmaet bedstpension.dk og pensionsekspert Gerner Abildstrup, og uddyber:
"Den metode går imod mange danskeres psyke. Den opsparing, man selv har puklet for at få sparet op - den vil man altså også have hånds- og halsret over."
/Ritzau Finans/