Pensionskronerne flytter længere bort

Eksotiske satsninger afløser aktier hos de danske pensionskæmper

Krisen flytter i stor stil danskernes pensionskroner fra aktier i udviklede lande til større projekter i en række vækstlande i Asien og Afrika. Det skriver dagbladet Børsen.

Avisen fremhæver, at PKA har valgt at sætte damp under sine Vietnamesiske investeringer, mens Pensiondanmark nu satser på blandt andre Tanzania, Mozambique og Zambia.

“Når der er en risiko for, at verden går helt af lave, så må man lade være med at investere i aktier. Og kigger man på statsobligationer, er renten meget lav, så hvor pokker skal pensionssektoren gøre af sine penge – de skal jo investeres,” siger Søren Andersen, adm. direktør i Invensur, der rådgiver pensionsbranchen, til Børsen.

“Som følge af bankkrisen, åbner der sig nye muligheder for pensionsbranchen for at gå ind i langsigtet lånegivning. Blandt andet derfor er vi inde med en investering i Eksport Kredit Fonden, hvor vi vurderer risikoen til at være meget lav – på linje med statsobligationer – men med en mulighed for merafkast på 1-1,5 pct.,” siger Torben Möger Pedersen, der er adm. direktør i Pensionsdanmark, til avisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også