Bankpension overtager medlemmer fra AL-Bank

Pensionskassen for Arbejdernes Landsbanks Personale overdrager sine medlemmer til Bankpension. Kommende krav gør det uattraktivt at være lille pensionskasse, lyder forklaringen.

Efter seks måneders samarbejde tager Pensionskassen for Arbejdernes Landsbanks Personale og Bankpension nu skridtet fuldt ud. Så snart det bliver endeligt godkendt af Finanstilsynet og de respektive bestyrelser, vil medlemmerne fra PALP bliver lagt ind i Bankpension. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

”Som tingene er i dag, er det vigtigt, at vi i den finansielle sektor står sammen om de tiltag, vi har gavn af på tværs, og som samtidig gavner vores medarbejdere og pensionskassens medlemmer. Vi vil gerne være med til at videreføre Bankpension, da de gennem tiden har leveret meget konkurrencedygtige resultater og har et solidt kendskab til pensions- og forsikringsbehov for ansatte i den finansielle sektor," siger direktør i Arbejdernes Landsbank Ebbe Castella i meddelelsen.

Fra den anden side af bordet lyder meldingen, at medlemmerne skal være så rigtig hjerteligt velkommen.

”Vi er selvfølgelig glade for, at en så stor bank som Arbejdernes Landsbank vælger os som pensionsudbyder for medarbejderne. Det peger på, at vi rammer noget af det rigtige, når vi vægter en professionel og personlig rådgivning højt,” udtaler direktør i Bankpension Niels-Ole Ravn.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også