Forsikringsgiganten AIG får kæmpe underskud

Forsikringsgiganten AIG kommer ud af tredje kvartal med det største underskud siden 2009.
RITZAU FINANS

Forsikringsselskabet American International Group, der under finanskrisen måtte reddes af de amerikanske skatteydere, kommer ud af tredje kvartal med det største underskud siden 2009. Underskuddet blev ifølge Bloomberg News 4,11 mia. dollar mod et minus på 2,52 mia. dollar i samme periode sidste år.

Det svarer til et tab pr. aktie på 2,16 dollar. Hvis der udelukkende ses på driftsresultatet var AIG's underskud 1,60 dollar pr. aktie, hvor analytikere adspurgt af Bloomberg havde ventet 30 cent pr. aktie.

"Som forsikringsselskab fungerer AIG meget godt. Men de bliver ramt af nogle af fortidens fejltagelser, siger senioranalytiker Clark Troy fra Aite Group til Bloomberg News.

Han henviser blandt andet til, at AIG må tage et stort værditab på sin beholdning af boliglånsobligationer og kursreguleringer på selskabets ejerandel af det Hongkong-baserede forsikringsselskab AIA.

Topchef Robert Benmosche har lagt selskabets fokus over på globale ejendomsforsikringer og livsforsikringer i USA. Han drosler derimod ned i Asien og på selskabets engagement i den derivathandel, der var ved at koste AIG livet i 2008.

(Ritzau Finans)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også