Stor forskel på pensionsprodukter

Der er stor forskel på pensionsselskabernes afkast og opbygning af livscyklusprodukter, viser analyse.

Afkastet hos de kommercielle selskabers populære livscyklusprodukter, hvor risikoen aftrappes i takt med, at pensionsalderen nærmer sig, svinger markant. Det viser en undersøgelse af analysefirmaet Morningstar, som offentliggøres i dag, skriver Berlingske.

Målt på livscyklusprodukter med 20 år til pensionering og en lav risiko varierer det seneste års afkast fra 4,6 pct. hos AP Pension til 13,1 pct. hos Nordea. For højrisikopuljer svinger afkastene for samme periode mellem 4,6 og 14,4 pct.

Risikoprofil

Chefanalytiker hos Morningstar, Nikolaj Mikkelsen, peger dog på, at det ikke er nok at sammenligne afkast og omkostninger. Også muligheden for at sammensætte en skræddersyet risikoprofil er afgørende for, hvor mange penge den enkelte får, siger han til Berlingske.

De fleste selskaber har tre risikoprofiler - lav, moderat og høj, men det gælder ikke AP Pension og Nordea.

”Vi ønsker ikke at begrænse kundernes valgfrihed til tre profiler, men giver dem tværtimod en meget bred vifte af fonde, som de frit kan tilpasse præcis deres ønsker,” siger Søren Dal Thomsen, adm. direktør i AP Pension.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også