AIG overvejer salg af datterselskab

Forsikringsgiganten AIG overvejer frasalg af sin flyleasing-afdeling ved en børsnotering.
RITZAU FINANS

Den amerikanske forsikringsgigant AIG overvejer et frasalg af sin flyleasing afdeling fra for mellem 1,5 og 2 mia. dollar (ca. 8 til 10,5 mia. kr.) ved en børsnotering.

Pengene skal bruges til at betale af på gælden til den amerikanske stat.

Det skriver Wall Street Journal.

Leasingselskabet International Lease Finance er verdens næststørste leasingselskab af flyselskab, og flere investeringsbanker kappes allerede om få lov til at stå for en evt. børsnotering.

Hvis børsnoteringen bliver en realitet, vil den blive en af de største i USA i år. Provenuet fra salget af International Lease Finance skal bruges til at betale af på gælden på 11,3 mia. dollar (ca. 60 mia. kr.) til den amerikanske stat. Den amerikanske stat sidder dog stadig på 77 pct. af aktiekapital i forsikringskoncernen, en andel, der har en værdi på 41,8 mia. dollar. (ca. 222 mia. kr.)

(Ritzau Finans)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også